I 1977 etablerede den israelske besættelsesmagt et forbud, mod at palæstinensere anskaffede sig planten zaatar, som gror vildt i Palæstina.
Zaatar er det arabiske ord for ‘timian’, og det er også navnet på en krydderiblanding, som består af timian, sumak og sesamfrø. Historisk har zaatar været en central del af den palæstinensiske kultur og køkken. Anskaffelsen af zaatar blev gjort ulovligt i 1977 for palæstinensere og straffes med bøder og fængsel i op til tre år. Dette gælder også salvie og kardon.
Forbuddet er blevet begrundet med at ville beskytte planten mod overhøstning og udryddelse. Palæstinensere ser dette som et forsøg på at undertrykke palæstinensisk kultur og palæstinensernes tilknytning til deres jord. For mens palæstinensere fortsat bliver straffet for at plukke zaatar, dyrker den israelske besættelsesmagt planten kommercielt og eksporterer det til hele verden. Det har ført til den globale opfattelse af, at zaatar er en israelske krydderiblanding og delikatesse.
Det israelske forbud har haft store økonomiske konsekvenser for palæstinensiske landmænd, der bliver begrænset adgang til deres jord og ressourcer – og dette gælder ikke kun zaatar. Derfor er den ulovlige zaatar blevet et stærkt symbol på palæstinensernes modstand mod undertrykkelsen og kampen for frihed.





