Tatreez er korssting. Rent teknisk er det ikke mere kompliceret end det – nål, tråd og et gittermønster af x’er, syet på grov, håndvævet bomuld eller hør. Men i Palæstina har den teknik i årtier fungeret som en slags skriftsprog for kvinder, der ellers ikke havde meget rum til at fortælle deres egen historie.
Tatreez er den traditionelle palæstinensiske broderitradition, som hovedsageligt udføres i korssting. Rent teknisk er det ikke meget mere kompliceret end det – nål, tråd og et gittermønster af x’er, syet på grov, håndvævet bomuld eller hør. Men i Palæstina har den teknik i årtier fungeret som en slags skriftsprog for kvinder, der ellers ikke havde meget rum til at fortælle deres egen historie.
Før i tiden kunne man se på en kvindes thobe – hendes kjole – og læse, hvor hun kom fra. Ikke i overført betydning: bogstaveligt. En kvinde fra Ramallah broderede med tætte, geometriske mønstre i rødt silke på brystet. En fra Beit Dajan brugte karakteristiske motiver inspireret af appelsinblomsterne og områdets berømte appelsinlunde omkring Jaffa. Gaza-broderi er løsere og mere farverigt, ofte med gule og orange nuancer, mens Al-Khalil / Hebron er kendt for tunge, mørkerøde og grønne mønstre på tykt linned. Man kunne se på broderiet, om en kvinde var gift, og nogle gange endda hvor velstillet hendes familie var. Silketråd blev ofte brugt til de fineste dragter, mens enklere materialer var mere almindelige i hverdagen.
Mønstrene har navne, ikke bare farver: cypresser, måner og stjerner, vinstokke. De går igen på tværs af generationer, men aldrig helt identisk. Hver kvinde syede sin egen variation, ofte lært af sin mor eller mormor ved siden af hende.
Efter 1948
Efter 1948, hvor hundredtusindvis af palæstinensere blev fordrevet fra deres landsbyer, blev broderiet også et sted, hvor den geografiske hukommelse kunne overleve, selv når selve landsbyen ikke længere fandtes. Kvinder i flygtningelejre blev ved med at brodere deres hjemegns mønstre – måske som den eneste håndgribelige forbindelse tilbage til et sted, de ikke kunne vende tilbage til.
Den funktion har broderiet stadig. I dag, hvor palæstinensisk kultur igen er under stort pres, er det ikke tilfældigt, at Tatreez oplever en renæssance, både i Palæstina og i diasporaen. At sætte nål i stof og genskabe et mønster, der har overlevet fordrivelse, krige og adskillige generationer, er en måde at holde fast i noget, som ingen kan tage fra dig.
Det er den tradition, vi har forsøgt at bringe videre med vores Tatreez Kits. En af søstrene bag Ajyal, Huda, begyndte selv at brodere som teenager. Hun startede med at sætte enkle mønstre på sit eget tøj, længe før Tatreez blev så populær, som det er i dag.
Vores Tatreez Kits lærer dig den samme teknik, der er blevet syet i Palæstina i generationer. Det er dér, man starter.
