Beskrivelse
Disse unikke øreringe er omhyggeligt håndskåret i messing af kvinder i landsbyen Bayt Duqqu, nordvest for Al-Quds / Jerusalem. Designet er inspireret af det ikoniske bølgemønster fra den palæstinensiske kufiya. Kufiya’en, som traditionelt blev båret af bønder og senere blev et internationalt symbol på palæstinensisk identitet, gør disse øreringe til mere end blot smykker – de bærer på en fortælling. Da øreringene er håndlavede, er ikke to helt ens – små variationer gør hvert sæt personligt og unikt.
Bayt Duqqu ligger nordvest for Al-Quds / Jerusalem og har omkring 1.600 indbyggere. Byen er kendt for sit landbrug – især dyrkning af druer, oliven og forskellige grøntsager. Adgangen til jord og bevægelsesfrihed er dog blevet markant begrænset af besættelsen, Apartheid-muren og nærliggende besættelser som Giv’at Ze’ev. Mange familier i Bayt Duqqu er afhængige af småskalaproduktion og håndværk, herunder traditionelle teknikker. I lyset af arbejdsløshed, restriktioner og isolation af byen, kan disse aktiviteter være en vigtig indtægtskilde for især kvinder.
Ved at vælge disse øreringe støtter du direkte palæstinensiske kvinder og deres arbejde for større økonomisk frihed og kulturel overlevelse. Øreringene er det perfekte valg til dig, der ønsker at vise et stærkt statement og udtrykke solidaritet med det palæstinensiske folk.















