Sæbeskål | Oliventræ

185,00DKK

Minimalistisk sæbeskål håndlavet i oliventræ fra Palæstina – skabt i Betlehem, hvor traditionen for oliventræshåndværk er blevet videregivet fra generation til generation i over 1.600 år. Smuk, funktionel og ideel til mindre håndvaske.

På lager

Skal vi pakke ind som gave?
gift_pack_img

Beskrivelse

Denne minimalistiske sæbeskål er håndlavet i Betlehem af lokalt oliventræ – et materiale kendt for sin holdbarhed, smukke åremønstre og naturlige antibakterielle egenskaber. Størrelsen og designet gør at den passer perfekt på mindre køkken- og håndvaske, hvor den kan tilføje et strejf af ynde til dit rum. Har slidser i bunden så vandet kan løbe.

Traditionen for håndværket og arbejdet med oliventræ i Betlehem har sine rødder i det 4. århundrede og er i dag en vigtig indtægtskilde for palæstinensiske familier. Hvert stykke gennemgår en omhyggelig proces: udvælges i hånden, forberedes, udskæres med knive og mejsler, slebes og behandles med naturlige olier. Resultatet er unikke genstande, der bærer håndværkerens håndelag og træets karaktertræk.

Desværre kan de palæstinensiske oliventræer ikke leve i fred:

  • Siden sidste høst – oktober 2024 – er omkring 600 oliventræer blevet brændt, ødelagt eller stjålet af besættere på Vestbredden.
  • Siden 1967 er over 800.000 oliventræer revet op eller ødelagt af israelske myndigheder og besættere.
  • I landsbyen Burin er 500 oliventræer – mange flere hundrede år gamle – enten skåret ned eller brændt.

Trods besættelse, ustabilitet og restriktioner fortsætter håndværkerne fra Betlehem med at skabe funktionelle og holdbare produkter – drevet af modstandskraft og kulturel stolthed. Når du vælger dette produkt, hjælper du med at holde en årtusindgammel lokal tradition i live og er med til at sikre lokale familier en indtægt.

Vil du fuldende fortællingen?
Tag et kig på vores udvalg af økologiske, veganske sæber fra Nablus Soap Company – en anden ældgammel tradition fra Palæstina, der passer smukt sammen med badeværelsessættets håndlavede udtryk.

Yderligere information

Vægt 0,075 kg
Størrelse

Ca. 12 x 8 cm