Palæstina-inspireret keramikworkshop

Prisinterval: 199,00DKK til 299,00DKK

Kom med til en kreativ aften i Aarhus, hvor du maler Palæstina-inspirerede mønstre på hånddrejet keramik. Vi deler fortællinger om den årtusindgamle palæstinensiske keramiktradition, serverer Shay bil meramiyyeh ad libitum og sørger for, at dit værk bliver brændt og klar til afhentning to uger senere.

Skal vi pakke ind som gave?
gift_pack_img
Varenummer (SKU): N/A Kategorier: ,

    Beskrivelse

    Fredag den 21. november kl. 19.00-21.00 hos Frontløberne, Aarhus

    Sammen med de aarhusianske keramikere Amanda Normark og Amalie Hammershøj har vi udviklet en workshop, hvor du kan opleve den palæstinensiske keramiktradition på nært hold og skabe dit eget stykke keramik inspireret af Palæstina.

    Amanda og Amalie har i månedsvis arbejdet med at afprøve former, farver og mønstre, og resultatet er tre unikke stykker keramik, du kan vælge imellem: en kop, en skål og en lille tallerken – alle drejet i hånden. Udover det trykte design, er der plads på keramikken til at du kan tilføje dine egne personlige detaljer fx en farve på kanten eller en tekst.

    Keramikken skal efterfølgende glaseres og brændes, og efter ca. to uger kan du afhente din færdige keramik enten hos Frontløberne i Aarhus C eller hos os i Tilst.

    Mens vi arbejder, fortæller vi om keramiktraditionen og serverer en af de mest elskede drikke i Palæstina: Shay bil meramiyyeh, som består af sort te med tørret salvie fra Palæstina. Dét kan du nyde ad libitum!

    Der er 30 pladser og tre prisklasser, så alle kan være med, og vi har sat en friplads af til én, der har en stram økonomi. Ønsker du at søge fripladsen? Send os en mail på kontakt@ajyal.dk med emnet “friplads – keramikworkshop”, hvor du fortæller:

    • Hvilket keramik stykke, du ønsker at male på (kop/skål/tallerken)
    • Kort om hvad det vil betyde for dig at deltage

    Denne workshop er vigtig for os, da det er vores måde at være med til at holde liv i håndværket og traditionen, der har eksisteret i tusinder af år. Og vi vil gerne invitere dig til at være med.

    Praktisk

    • Dato og tid: fredag 21/11/25 kl. 19.00-21.00
    • Sted: Frontløberne: Jægergårdsgade 154C, 8000 Aarhus C
    • Antal pladser: 30 + 1 friplads
    • Pris: Tallerken 199 DKK, Kop 249 DKK, Skål 299 DKK

    Yderligere information

    Lille tallerken

    Olivengren med oliven
    Størrelse: ca. 10 cm i diameter

    Kop

    Valmue
    Størrelse: ca. 7 cm i diameter, ca. 8,5 cm i højden

    Skål

    Vindrueklaser
    Størrelse: ca. 12 cm i diameter