Beskrivelse
Dette eksklusive serveringsfad fra Palæstina bærer på en lang og stolt historie. Det er skabt i Al-Khalil / Hebron, som i generationer har været centrum for landets keramikproduktion. Her arbejder familieværksteder videre med teknikker og mønstre, der er gået i arv gennem århundreder – fra hånd til hånd, fra hjerte til hjerte.
Men historien går endnu længere tilbage. Arkæologiske fund fra bl.a. Al-Khalil og Jericho dokumenterer, at keramikproduktionen i området har eksisteret i over 5.000 år, hvilket gør den til en af verdens ældste levende kunsthåndværkstraditioner.
Hver skål bliver til gennem en langsom og nænsom proces: Den formes i hånden, tørres og brændes ved høj varme. Herefter dekoreres den med pensel og dyppes i en klar glasur, der fremhæver farverne og beskytter overfladen. Hvert serveringsfad er omhyggeligt formet og malet i hånden, hvilket gør at ikke to er helt ens. De fine detaljer og den høje kvalitet afspejler den rige historie og kultur, som det er skabt i.
Serveringsfadet er alsidig i brug – ideel til oliven, nødder, frugt eller brød eller som dekorativ detalje i hjemmet. Er du på udkig efter et større serveringsfad? Se vores runde serveringsfad her.
Når du vælger dette produkt, køber du ikke bare et stykke brugskunst – du bidrager til at holde en årtusindgammel tradition i live. En tradition, der trods modstand og begrænsede ressourcer fortsat vidner om håndens arbejde, fællesskabets styrke og skønheden i det, der varer ved.



















