Beskrivelse
Disse smukke skærebrætter, tilgængelige i to størrelser, er håndlavede af oliventræ i Betlehem. Med en blød, organisk form og en lædersnor til ophængning, er brættet både praktisk og æstetisk. Det kan bruges som både skærebræt og serveringsbræt til eksempelvis ost. Oliventræ er kendt for at være meget robust og holdbart.
Hvert skærebræt er udskåret fra et stykke oliventræ, hvilket giver unikke åretegninger med variationer i farve og størrelse. Vær derfor opmærksom på, at det bræt, du modtager, kan afvige fra billedet.
Traditionen for håndværket og arbejdet med oliventræ i Betlehem går helt tilbage til det 4. århundrede efter opførelsen af Fødselskirken. Håndværkere i Palæstina, og især i Betlehem, har i årevis draget fordel af oliventræhåndværket som en hovedindkomstskilde.
OBS! Størrelsen er inkl. håndtag.