Beskrivelse
Vi har indgået et samarbejde med den talentfulde palæstinensiske kunstner Nada Alkhatib fra Gaza. Nada har hele livet brugt kunsten til at udtrykke sine følelser, drømme og kærlighed til hjemlandet. I dag bruger hun sin pensel til at male håbet om overlevelse og et liv i sikkerhed – langt fra krigens rædsler.
Siden oktober 2023 har Gaza været under en af de mest ødelæggende israelske offensiver. Titusindvis er blevet dræbt, endnu flere såret eller gjort hjemløse. Nada og hendes familie har levet under konstante bombardementer, sult og frygt. Midt i denne humanitære katastrofe har hun skabt en række smukke bogmærker under titlen “From Gaza by Nada” – som både vidner om modstandskraft og bærer håbet om frihed.
Ved køb af disse bogmærker støtter du direkte hendes indsamling for familiens evakuering fra Gaza. Hele 70 % af salget går ubeskåret til Nadas indsamling*, som skal sikre, at de kan komme i sikkerhed. Hvert bogmærke er trykt med et af Nadas egne værker og er et lille stykke palæstinensisk kunst, der rummer en stor fortælling.
Vores mål er at sælge 1.000 bogmærker. Du kan følge salget på vores Instagram.
Køb 3 bogmærker og få 15 % rabat – rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Nada siger selv:
“Jeg maler hjemlandet og friheden, fordi dét er det kompas, jeg vil bære, hvor end jeg går.”
Læs mere om Nadas situation og følg indsamlingen her.
Tjek Nadas Instagram.
* Vi dækker alle omkostninger forbundet med tryk, moms og administration, så Nada modtager 70 % af de 49 kr. for hvert solgt bogmærke.
Ud over bogmærket finder du også en håndlavet dukke fra Gaza i vores sortiment.



























